Vi har især haft fokus på børnefællesskaber og læringsmiljøer, både i forhold til vores fysiske indretning samt de deltagelsesbaner vi tilbyder.
Altså er vi meget opmærksomme på vores fysiske indretning, hvad indretningen inviterer til og om den skaber muligheder for alle vores børn. Endvidere, at indretning er dynamisk, forstået på den måde, at vi er opmærksomme på, hvad der optager vores børn, at der er forskellige udfoldelses muligheder, f.eks tumleområder, stille hjørne, undersøgende aktiviteter osv.
Børnefællesskaber: vi er optagede af, at skabe og understøtte de værdifulde børnefællesskaber. Vi opdeler dagligt vores børnegruppe op i mindre grupper. Det gør vi dels for at skabe mere nærvær, for at alle børn bliver mødt´, set og talt med og for at børnene får øje på hinanden i mindre sammenhænge.
Endvidere har vi haft stor opmærksomhed på læring hele dagen og forsøger at inddrage børnene også i praktiske opgaver der hvor det giver mening. F.eks har vi indført ugens hjælper, der hjælper med mad-vogn, dækker bord og deler ud. Et billede af ugens hjælper hænger på døren, så alle kan se hvem det er. Dette har været en målbar succes, med et positiv output for børnene, det er vores erfaring, at den særli-ge rolle er af stor betydning, at det har stor værdi for barnet, at være betydningsfuldt i et fællesskab, at få og mestre en særlig opgave.
Vi arbejder med evaluering på vores faste p-møder (1x mdr), vores stuemøder (1x/ugt) samt på de pædagogiske dage (2x årligt)
Vi øver os stadig og har arbejdet med flere forskellige metoder: praksisfortællinger (som vi i 2018/2019 har kørt som projekt i 2 år sammen med de øvrige dagtilbud i de små selvejende), SMTTE modellen, samt EVAS selvevalueringsredskab. I forbindelse med dette års evaluering, har vi besluttet at arbejde med relations skemaer i forhold til børnene og evt afprøve relations skemaer i forhold til vores forældregruppe for at holde fokus på, at vi har positive relationer til alle i vores hus og at det bliver målbart via dokumentationsskemaer.
Vi er også glade for lege-og læringsmiljø vurderingen, som vi mener er et oplagt evalueringsmateriale, hvor både vi selv, bestyrelsen samt vores øvrige forældre evaluerer på flere parametre.
Det giver mening at reflektere, evaluere og justere ud fra en ramme, så vi holder os på sporet og får talt om det der er relevant i en given kontekst
Vi har brugt Charlotte Brønsted (sociolog/Inklusionsakadamiet) samt Peter Rod (can.pæd) som konsulen-ter i udarbejdelses processen af vores lokale læreplan både på ledelses niveau samt på medarbejderni-veau. Ledelsesnetværket i de små selvejende, udarbejdede en ramme for den skriftlige læreplan til alle 5 institutioner. Vi havde i 2018 to ledelses dage, hvor Peter Rod deltog som facilitator på processen. Le-delsesnetværket skabte rammen, altså ”hvad delen” og medarbejderne deltog efterfølgende på en pæda-gogisk dag hvor” hvordan delen” blev skabt ud fra den lokale enhed.
Lokalt i Mariehønen har vi løbende arbejdet, evalueret og justeret vores læreplan, således at vi bruger den aktivt, at den er autentisk og ikke mindst at alle medarbejdere føler ejerskab til den lokale læreplan
Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter-følgende ændrede jeres pædagogiske praksis.
Vi har valgt at evaluerer på kultur, æstetik og fællesskab. Dette nedslag, fordi vi har erfaret at vi har mange gode traditioner og aktiviteter, men at ikke alle aktiviteter passer til hele vores børnegruppe på det givne tidspunkt. Vi var bl.a nysgerrige på: hvad er formålet, hvorfor gør vi det og hvad vil vi gerne at børnene får ud af den givne aktivitet. Eksempelvis tager vi på bondegårdsbesøg en gang årligt som afslutning på et bondegårdstema. Aktiviteten er fantastisk og der er rig mulighed for at dufte, røre og opleve livet på en bondegård i et fællesskab. Som udgangspunkt er denne begivenhed tænkt som en fælles oplevelse for hele huset, men erfaringen har vist os, at hele fordybelsen, nærværet om oplevelsen forsvinder lidt i sovetider, bleskift, de helt små som skal puttes, at nogle bliver bange/overvældet m.m
SMTTE: Vuggestuen Mariehønen
Sammenhæng : Som et tema i læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab, tager vi årligt på bondegårdstur, som afslutning på vuggestuens bondegårdstema.
Mål: alle børn får en fælles oplevelse ud af huset og et indblik i bondegårdslivet. De får mulighed for at se, lugte, tale om og klappe de levende dyr, som vi har læst, talt og lavet rim og remser om.
Tiltag: en fælles oplevelse der understøtter et læremiljø/tema
Tegn: optagede, glade og nysgerrige børn der alle får noget ud af turen på det udviklingstrin de befinder sig på, de taler om dyrene og har mod på at ae, lugte og røre
Evaluering:
Bondegården er en god ramme, med mange muligheder for oplevelser af livet på en bondegård samt den fantastiske natur der omgiver den.
Det er en god måde at afslutte et tema på og det passer godt til vuggestuebørn på 1,5 + som alle er optagede af dyr. Der er rig mulighed for, at opleve de traditionelle bondegårdsdyr, klappe og fodre dem
Busturen i sig selv er en oplevelse- men lang (1 time) Det er lang dag for alle børn, med mange input og stimuli.
Vi oplever at det er de største børn, at turen passer bedst til.
Det var svært at have så mange små med, det tog tid fra de ældste børn og muligheden for, at følge alle oplevelser til dørs uden afbrydelser for børnene. Nogle af de små sov fra oplevelsen.
Flere af de store børn havde brug for en hånd og muligheden for at tale om det vi oplevede, det var svært at efterleve.
Der skulle en voksen med pr. barn ved pony ridning , hvilket gav organiserings udfordringer.
Næste år: turen bliver kun for de ældste børn. Vi vil have mulighed for, at være nærværende og være understøttende i forhold til de oplevelser børnene får og de behov der opstår undervejs.
Vi tror på, at vi imødekommer de mindre børns behov bedre, ved at de i stedet er i kendte rammer ”derhjemme” og at de har arenaen for dem selv uden alle de store børn. Vi arrangerer andre aktiviteter/oplevelser, der er tilpasset de mindre børns behov.
Konklusion; ikke alle tiltag passer til alle børn på samme tid. Vi skal blive bedre til, at vurdere og evaluere alle vores tiltag så vi tilgodeser vores børnegruppes diversitet i forhold til alder, udvikling og behov.
Det blev tydeligt for os, i vores evaluering og SMTTE, at selv et fællesskab skal give mening i en given kontekst. Og selvom alle børn fik noget ud af oplevelsen der hvor de var, blev det tydeligt for os, at lige præcis denne tur, vil vi give til vores ældste børn. Og at vi fremadrettet skal vurdere fra gang til gang, Hvad er formålet og sammenhængen, hvilke børnegrupper har vi, hvordan trives de, hvad er de optagede af og hvem vil de have glæde af, at opleve sammen med. Og at det er særligt vigtigt, at det pædagogi-ske personale er til stede og nærværende sammen med børnegruppen for at understøtte oplevelsen.
Det har givet anledning til at reflektere over de deltagelsesbaner vi stiller til rådighed i forhold til aktivite-ter, traditioner og læringsmiljøer i det hele taget.
At vi ikke blot gør som vi plejer, men stiller os selv de gode spørgsmål der vedrører: sammenhæng, mål/formål, tegn og tiltag. At vi i højere grad ser på hele vores børnegruppe og justere praksis så den passer til vores børn, og ikke at børnene skal passe ned i fastlåste rammer og traditioner
Bestyrelsen er og har været inddraget i vores lokale læreplans tilblivelse, justering og løbende evaluering.
Vi har bl.a drøftet børnefællesskaber og den vigtige del som forældrene har i deres børns trivsel sammen med den øvrige børnegruppe (den drøftelse er der kommet en vision ud af, der omhandler vores vigtige samarbejde)
Bestyrelsen har sammen med personalet afholdt fælles møder hvor vi drøftet og evalueret og justeret vores læreplan. I Mariehønens årshjul er der 1. årligt afsat et fællesmøde mellem bestyrelse og personale, hvor vi drøfter relevante temaer, udarbejder visioner, evaluere osv.
På sidste bestyrelsesmøde i februar 2021, evaluerede vi vores samarbejde og forældrene kom med de-res input til:
• Hvordan oplever I, jeres samarbejde med personalet omkring jeres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse?
• Oplever I, at I får tilstrækkeligt råd og vejledning fra personalet der vedrører jeres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse?
Forældrene udtrykte bl.a:
• Vi snakker ikke så meget med personalet pt pga corona
• Vi er siker på, at personalet henvender sig, hvis der opstår noget nødvendigt at drøfte
• Der bliver pt ikke afholdt de samme samtaler som sædvanligvis pga corona
• Vi føler, at hvis vi har behov for at drøfte noget specifikt, at personalet giver sig tid.
På grundlag af denne data -indsamling, har vi i personalegruppen besluttet at tilbyde alle forældre en virtuel samtale på 30 min. henover foråret, hvor vi giver os tid til at fortælle om barnets trivsel, udvikling, optagethed og de fællesskaber barnet indgår i og hvor forældrene får mulighed for at tale og spørge om det der måtte fylde.
• Små grupper
• Tydelig struktur
• Tydelig organisering
Det sidste år, har været præget af Corona og mange restriktioner, som har medvirket til, at flere af vores gode tiltag, aktiviteter og traditioner desværre ikke har været muligt. Vi har planlagt hverdagen så godt som muligt ud fra de givne rammer og omstændigheder og i det perspektiv, har vi formået at skabe nog-le gode rammer hvor et godt børneliv kunne udfoldes, til trods.
Vi vil gerne have endnu mere fokus på opdeling af børn og i forlængelse af det, at der er større og tyde-lig sammenhæng mellem den pædagogiske planlægning af mål, rammer og indhold. At vi i større grad kommer tilbage til, at arbejde struktureret og formålsbestemt i form af temaer, ugeplaner m.m
Vi vil fortsætte vores gode evaluerings kultur og har erfaret, at det er godt at bruge modeller/redskaber til en evaluering, således at vi holder os på et relevant spor, når vidt omkring og at alle bliver aktører ind i en evaluering proces.
På baggrund af evalueringen ønsker vi både at beskrive og italesætte tydeligere, hvor værdifuld ”barnets bog” er.
Vi nævner den som vigtig flere gange i vores læreplan, men i praksis fungerer den ikke optimalt, forstået på den måde, at der faktisk er børn, som IKKE har bogen. De børn der har bogen, er meget optagede af deres bog, den bliver brugt til at sprogunderstøtte, til fællesskaber med andre børn, når de savner eller bare vil kigge lidt på sig selv eller mor og far. Den giver anledning til mange gode samtaler, samvær og fællesskaber.
Vi vil tydeliggøre beskrivelsen i læreplanen samt formidle vigtigheden af bogen på vores opstartssamta-ler, således, at alle børn får deres egen bog, deres bro mellem hjem -> vuggestue og at vi sammen med forældrene får et fælles omdrejningspunkt der er betydningsfuldt for deres barn i fællesskab med andre.